Vil du hjælpe det danske demokrati til Folketingsvalget 15. september?
29. august 2011, kl. 22:49Vi har brug for din hjælp til at gennemføre det forestående Folketingsvalg.
Som tilforordnet er du med til at løse en række praktiske opgaver på selve valgdagen - så som at udlevere stemmesedler, sikre at valgboksen er klar til næste stemmegiver, optælle stemmer med meget mere.
Valgene afholdes på kommunens skoler, og afvikles fra kl. 9.00-20.00. Du skal møde lidt før, og du skal påregne et par timer til optælling efter valglokalet bliver lukket. Der vil være gode, lange pauser undervejs.
Honoraret er på ca. 750 kr. Beløbet vil efterfølgende blive sad ind på din nem konto.
Der vil være bespisning i løbet af dagen - den er både god og rigelig.
Vi håber, du vil benytte dette valg til at komme lidt tættere på det danske demokrati i aktion. Måske er det sidste gang, at et valg gennemføres på den "gammeldags" måde - altså ikke digitaliseret.
Send gerne en mail til maria@venstre-ltk.dk allerede i dag.
NB: Det er ikke et krav, at du er medlem af Venstre.
Tak for din hjælp.



