Venstre-ltk.dk/forside
Venstre - Vi kan gøre det endnu bedre
i Lyngby-Taarbæk

Venstre inviterer til åben dialog om Dyrehavegaard

13. januar 2012, kl. 00:38

Venstre hilser debatten om Dyrehavegaard velkommen. Det er dog vigtigt at dele debatten op i to dele: Gårdens forpagtning - og hvad der skal ske på jordene, når letbanen kommer om ganske få år.

Forpagtningen handler ikke om personer og teknik. Det handler i langt højere grad om indhold, og vi mener, der fortsat skal være heste, men landbruget skal også være økologisk drevet, og der skal være plads til stier, så borgerne kan komme helt tæt på året rundt. Især de unge skal have mulighed for at lære om natur, landbrug og dyrehold, og derfor er det vigtigt at få åbnet op. Vi har sikkert ikke set alle mulighederne, og derfor opfordrer vi alle til at komme med bud på, hvad den fremtidige forpagtning skal indeholde af muligheder. Skriv blot, hvis du har en god idé.

Den anden del af diskussionen er, hvad der skal ske på jordene. Her er det Venstres holdning, at vi skal have diskuteret, hvad der skal ske i det kommende stationsnære areal langs Helsingørmotorvejen. Allerede nu vil jeg dog slå fast, at Venstre ønsker et grønt rekreativt område, som en del af løsningen.

Vi ser således frem til den kommende debat om en helhedsplan for området, hvor alle kan komme på banen med holdninger og synspunkter. Helhedsplanen vil danne basis for den nye kommuneplan, hvor vi fastlæggelse kommunens fremtid. Det er det, Venstre har ment før, og det er det, vi mener nu.

Paul Knudsen, politisk ordfører

 
Copyright Venstre i Lyngby-Taarbæk 2009-2012