Venstre-ltk.dk/forside
Venstre - Vi kan gøre det endnu bedre
i Lyngby-Taarbæk

Skoleelevernes timetal skal op igen

Dette var Venstres oplæg til kommunalvalget i 2009:

I Venstre er vi stolte af kommunens folkeskoler, der alle klarer sig godt i de landsdækkende test. De flotte placeringer er ikke kommet af sig selv. Skoleområdet har været prioriteret med et højt timetal og deletimer, som sikrede de bedste læringsmuligheder for eleverne. Inden for de sidste par år er fundamentet under vores gode skoler brudt ned. Næsten 1 år af børnenes samlede skolegang er skåret væk og deletimer er nu en saga blot. I år har 9. klasserne i kraft af det lave timetal svært ved at nå pensum, hvorfor vi ikke længere kan regne med at klare os helt så godt i de landsdækkende test.

Den virkelighed vil Venstre ikke byde eleverne, forældrene, lærerne og skoleledelserne. Vi vil ikke spille hasard med børnenes fremtid. Skoleområdet skal igen være et højt prioriteret område i Lyngby-Taarbæk.

Lige nu ligger timetallet kun marginalt over Undervisningsministeriets minimumstimetal. Det er helt uacceptabelt i en af landets rigeste kommuner, hvor elever og forældre bør kunne forvente det bedste. Derfor vil Venstre tilbagerulle besparelserne på timetallet, og deletimer skal igen være at finde på elevernes skemaer.

Skolebørn
Copyright Venstre i Lyngby-Taarbæk 2009-2012