Venstre-ltk.dk/forside
Venstre - Vi kan gøre det endnu bedre
i Lyngby-Taarbæk

Pressemeddelelse angående hjemmeplejen

21. december 2011, kl. 01:46

Pressemeddelelse angående sag 6 på Social og Sundhedsudvalgsmødet den 7. december 2011.

Venstre tror på en idé om, at det kan skabe forøget livskvalitet, mening og en oplevelse af involvering, hvis de ældre i hjemmeplejen er med til at gøre nogle af de ting, de fleste har et helt livs erfaring i at gøre, for eksempel tilberede den mad, de selv skal spise.

Derfor foreslog vi på Social og Sundhedsudvalgsmødet den 7. december til sagen om tilsyn af hjemmeplejen at det bliver undersøgt, om modtagerne af madservice kan få tilbud om selv at tilberede udvalgte råvarer, som Den Kommunale Leverandør køber ind i storkøb.

I forvejen bliver der arbejdet hen imod en større grad af selvaktivering på ældreområdet i øjeblikket. Og vi tror på, at netop tilberedning af mad kunne være et de områder, mange ældre vil være glade for at deltage i. Venstre forestiller sig, at der på vores plejehjem kan iværksættes en række pilotprojekter i samarbejde med Den Kommunale Leverandør, så mindre enheder på de enkelte plejehjem får mulighed for selv at tilberede de indkøbte råvarer.

Idéen blev hils velkommen i udvalget, og der var enighed om, at forvaltningen vender tilbage i forhold til muligheden for at inddrage borgerne i tilberedning af maden. Vi håber, at de første pilotprojekter kan starte op til næste år.

Læs sagen her

 
Copyright Venstre i Lyngby-Taarbæk 2009-2012