Paul Knudsen
Forandring til at skabe Danmarks bedste kommune
Det lyder utrolig flot, og det er det også. Vi har potentialet til at blive Danmarks bedste kommune at bo i, arbejde i, handle i og i det hele taget opleve. Befolkningssammensætningen giver os muligheden for noget mere - og den mulighed skal vi udnytte. Kommunen skal sørge for rammerne, og borgerne skal udfylde dem.
Handling og udvikling
For at sikre vejen mod Danmarks bedste kommune kræver det politisk styring og mod til at handle. Politikerne skal vise vejen frem og skal turde træffe de nødvendige beslutninger. Kun på den måde sikrer vi en ordentlig offentlig service under ordnede økonomiske forhold med økonomisk tryghed for borgerne.
Venstre og jeg har viljen til at udvikle kommunen, skabe økonomisk tryghed og modet til at træffe de nødvendige beslutninger - og holde fast ved dem.





