Venstre-ltk.dk/forside
Venstre - Vi kan gøre det endnu bedre
i Lyngby-Taarbæk

Ny jernbanebro i Lyngby

20. maj 2010, kl. 12:44

Kurt Fjeldberg har i flere læserbreve talt for en udskiftning af jernbanebroerne over Buddingevej og beder senest om, at kommunalbestyrelsen træder i karakter og banker BaneDanmark på plads, hvis jeg forstår det ret.

Der er ikke noget, vi hellere vil gøre! Vi har i månedsvis forsøgt at gøre både BaneDanmark og transportministeren opmærksom på, at vi har et kæmpe problem med, at broen ikke udskiftes. I kommunens budget har vi endda afsat yderligere midler til at forberede en ny bro til den kommende letbane.

Desværre har begge instanser valgt at overhøre os indtil nu, men jeg kan forsikre om, at jeg og resten af kommunalbestyrelsen arbejder videre med at få udskiftet broerne hurtigst muligt til nogle tidssvarende!

Paul Knudsen

 
Copyright Venstre i Lyngby-Taarbæk 2009-2012