Venstre-ltk.dk/forside
Venstre - Vi kan gøre det endnu bedre
i Lyngby-Taarbæk

Lyngbys grønne stadion

21. juni 2010, kl. 00:38

Lyngby Boldklub er i superligaen! Emil Larsens perle af et mål og en sejr over Vejle blev den perfekte afslutning på en perfekt sæson, der bringer Lyngby Boldklub op blandt de bedste. Nu mangler vi blot et nyt stadion. Planerne hos Lyngby Boldklubs ejere går på at opføre et CO2-neutralt stadion. Et delvist nedgravet stadion, hvor energien leveres af alternative energikilder, og hvor tilskuere der ankommer på cykel eller i elbil, sikres de bedste pladser. Et stadion, der kan blive foregangsmodel og være med til at brande Lyngby-Taarbæk som den klimakommune, hele kommunalbestyrelsen bakker op om.

Når det gælder stadion skal vi gå efter den perfekte løsning, ikke endnu en lappeløsning. Her er det grønne stadion perfekt, og det kan kun realiseres gennem private investorer. Et grønt stadion vil blive appelsinen i idrætsbyens turban, og boldklubbens filosofi om at skabe fremgang ved at udvikle egne talenter passer smukt til Lyngby som talenternes by. Vi står med en enestående mulighed for at skabe noget unikt til gavn for alle borgere i Lyngby-Taarbæk. Lad os gribe den.   

Birgitte Hannibal og Paul Knudsen, medlemmer af kommunalbestyrelsen (V)

 
Copyright Venstre i Lyngby-Taarbæk 2009-2012