Lyngby Torv kan blive byens hjerte
7. november 2011, kl. 00:27Et 4-spaltet debatindlæg fra tidligere borgmester Rolf
Aagaard-Svendsen (C) med indvendinger mod fredeliggørelsen af
Lyngby Torv får mig til at udbryde: Tak og lov for, at den øvrige
kommunalbestyrelse kan se visioner. Nu sker der endelig noget på
Lyngby Torv.
Rolf Aagaard-Svendsen og jeg var for mere end 10 år siden med til
at vedtage en trafikplan for Lyngby, hvor også borgerne blev hørt.
Signalet var klart: Lyngby Torv skulle fredeliggøres.
Herefter havde de konservative borgmesterposten i yderligere 8 år,
og dermed overordentlig gode muligheder for at føre planerne ud i
livet, men der skete ikke en bjælde.
Det gør der nu! Ikke desto mindre er de konservative imod.
Godt at S, SF, R, DF, og V kan se visionerne.
Dorthe la Cour, medlem af kommunalbestyrelsen (V)



