i Lyngby-Taarbæk
Lyngby-kredsen skal have ny folketingskandidat
21. april 2010, kl. 17:17Vores nuværende kandidat Søren P. Rasmussen har efter sit valg til borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune valgt ikke at fortsætte som Venstres folketingskandidat. Venstre skal således have en ny folketingskandidat i Lyngby-kredsen.
"Med den store fremgang, Venstre havde ved kommunalvalget sidste år, er Lyngby-kredsen en attraktiv kreds, og vi forventer at få en del henvendelser fra potentielle kandidater," udtaler Ole Holtz-Nielsen.
Interesserede kan henvende sig til formanden eller en anden i bestyrelsen senest i uge 20. Kandidaten forventes valgt på et vælgermøde den 7. juni.



