Kom til Grundlovsfest på Frilandsmuseet i Sorgenfri
2. juni 2011, kl. 23:56Konservatives og Venstres vælgerforeninger i Lyngby-Taarbæk holder fælles borgerlig grundlovsfest på Frilandsmuseet.
Danmark er igennem de sidste 10 år blevet styret af en borgerlig regering, og det går vi selvfølgelig ud fra fortsætter efter det kommende folketingsvalg. Konservative og Venstre står derfor bag et grundlovsmøde lidt ud over det sædvanlige. Partiernes historie forenes på Frilandsmuseet og Brede Værk, idet de danske bønder skabte partiet Venstre, og industrien skabte Konservatismen. Derfor er fest-pladsen på Frilandsmuseet det ideelle sted at holde Grundlovsfest.
Charlotte Dyremose (MF)
Charlotte er Konservatives folketingskandidat i Lyngby-Taarbæk kredsen og medlem af Folketinget siden 2001. Charlotte er den Konservative folketingsgruppes uddannelsespolitiske ordfører og kirkepolitiske ordfører. Herudover er Charlotte formand for Folketingets uddannelsesudvalg.
Charlotte er medlem af følgende af Folketingets udvalg: Arbejdsmarkeds-udvalget, Skatteudvalget, Udvalget for videnskab og teknologi samt Udvalget vedrørende Det Etiske Råd.
Jakob Engel-Schmidt
Jakob er Venstres folketingskandidat i Lyngby-Taarbæk kredsen og Landsfor-mand for Venstres Ungdom. Jakob deltager flittigt i den politiske debat, hvor han blogger i Politiken og er en del af debatholdet på TV2 News. Ved siden af det politiske engagement, arbejder han som kommunikationskonsulent hos Dansk Industri.
Vi spiser vores medbragte frokost fra kl. 12.00. Talerne starter med Jakob Engel-Schmidt kl. 14.00, efterfulgt af Charlotte Dyremose.



