Hastesagen, der ikke hastede
6. januar 2012, kl. 00:33På kommunalbestyrelsesmødet lillejuleaften blev alle parter enige om en løsning i forhold til taksterne på Sorgenfriskolen. Og der blev rost i salen af at sagen var blevet taget op, og et ekstramøde lillejuleaftensdag gennemtrumfet. Det er altid godt med anderkendelse, så længe der også er øje for de dele af processen, der måske ikke skal klappes af. Her tænker jeg ikke så meget på selve sagen. Når vi i Venstre stemte imod ved sidste Børne-og Ungdomsudvalg er det bla fordi, vi havde en budgetaftale at forholde os til, og fordi vi ikke bare pludselig kunne bestemme, at de manglende penge skulle tages fra Børneintra, som også var en del af budgetaftalen. Vi havde brug for mere overblik over de økonomiske konsekvenser, før vi kunne sige ja til noget. Så selve sagen tænker jeg såmænd nok vi kunne have fået nuanceret, debatteret og fundet en mindelig løsning på politikerne imellem i al fordragelighed - på et næstkommende Børne- og Ungdomsudvalgsmøde her i januar, uden at det ville have haft konsekvenser for nogen, at vi ventede!
Det er klogt ikke at falde i den fælde at gøre alting vigtigt og hastende. For så går det galt. Er der røde akutmærker på alle sager, ender man med at arbejde sig selv og ikke mindst sine medarbejdere til døde. I S og SFs indstilling til det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde står der, at 'konsekvensen af ikke at træffe en beslutning inden 2012 bliver, at forældrene må vente yderligere 3 måneder på en eventuel takstnedsættelse'.
Det er ikke korrekt. Taksten kan reguleres måned for måned og endda med tilbagevirkende kraft. Og det vidste vi godt, for det har vi fået at vide af forvaltningen flere gange i forløbet. Det er præcis det faktum, der gør, at sagen ikke i sin substans kan beskrives som en hastesag. For beslutningen har det INGEN betydning, om vi tog den før jul, eller i januar, for med en ny beslutning ville forældrene blot få pengene refunderet. Derfor undrede det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde lillejuleaftensdag os meget. I en tid, hvor vi så gerne vil skære ned på administrationsbudgetterne, og gør det! Vel at mærke en administration, der i forvejen er en del mindre hos os end i vores nabokommuner. Vi ser det som et paradoks, at vi gang på gang sender sager tilbage til forvaltningen og ber' dem arbejde mere, servicere os mere, og holde ekstramøder, samtidig med, at vi synes, at vi skal have færre af den slags medarbejdere.
Hvis jeg derudover skal gætte på, hvad forældrene på Sorgenfriskolen ønskede sig, så gætter jeg, at de gerne ville høres for deres frustration over de forhøjede takster, og at de måske også gerne vil forstå, hvorfor vi vælger at have en anden takst for tilbuddet Sorgenfriskolen end vi har for normalskoleområdet på klubniveau. Jeg kan tænke mig, at Sorgenfriskolens forældre ville have foretrukket en mindelig løsning og svar. Det var næppe deres ønske at blive årets julesag eller en politisk kastebold.
Vi har svært ved ikke at se denne sag som et eksempel på at vi måske trænger til en grundig snak om hvad der er akut, og hvad der ikke er, så vi kan træffe bedre valg omkring det, og vise mere respekt om hinandens - og forvaltningens - tid.
Gitte Kjær-Westermann
