Fra ’hak en hæl og klip en tå’ til bud på langtidstænkning
14. oktober 2011, kl. 13:00Traditionelt er de handlekataloger, som kommunens forvaltninger laver op til budgetforhandlingerne, skruet sådan sammen, at de peger på effektiviseringer og besparelser, der henter penge hjem til ubalancen i kassen med det samme. Hak en hæl og klip en tå. Det kommer der hvert år kritik af. I år har man prøvet noget andet. På alle områder, fra ældre til børn og administrationen, har intensionen været at give et bud på en anden tænkning, hvor der er fokus på forebyggelse frem for symptombehandling, på velfærdsteknologisk udvikling og reorganisering af opgaver.
Derfor betyder flere af de forslag, der har været i handlekataloget, i første omgang faktisk investeringer. Først i det lange løb kommer der effektiviseringer eller besparelser ud af det. Det er ikke altid, at færre penge og forbedringer er hinandens modsætninger. Man kan altid diskutere, om det havde det været bedre om nogle af forslagene var kommet udenfor budgettid. Men måske er det netop da, vi tvinges til at tænke ud af boksen, og de visionære idéer opstår. Nogle af idéerne er blevet kritiseret for at være for visionære eller ikke ordentligt gennemtænkt. Det vil der være delte meninger om, men det er også en af præmisserne for at kunne være kreativ og idéudveksle, at nogle af idéerne efterfølgende vil blive forkastet igen. Det ser vi som konsekvensen af en proces, hvor idéer får lov at komme tidligt på banen, og politikere, brugere og bestyrelser inviteres til at være med til at kvalificere og definere forslag og idéer, før de udformes endeligt. Vi kan ikke både udveksle tidligt og have helt færdigsyede forslag parat, det siger sig selv. I Venstre tror vi på tidlig og bred udveksling, så vi er glade for en proces, hvor der er plads til justeringer i forhold til den kloge feedback, der kommer. Vi vil gerne fra Venstres side rose forvaltningen for deres mod til at bringe nogle helt andre forslag i spil, og for at turde bringe dem på idé-niveau.
40 ud af 53 forslag i borgmesteroplægget nu vedtaget. Det må give anledning til revurdering af de påstande, der har været om, at 'der ikke er meget tilbage af borgmesterens oplæg' og at den er 'definitivt skrinlagt'. Det giver ikke mening at forestille sig, at vi skulle have forventet, at alle 53 forslag kom igennem. Selvfølgelig er vi parat til at give og tage ligesom alle andre. Borgmesteroplægget skal ses som et udspil og ikke en færdiglavet plan. Den tjener det formål i forhandlingerne, at det er lettere at diskutere ud fra et budget-bud, end det er at diskutere ud fra hele paletten i handlekataloget. Sådan arbejder man jo i alle professionelle miljøer. Når der således bliver sagt, at man ikke kan være med på forslag i den udformning, det præsenteres i handlekataloget og borgmesteroplægget, så er vores svar: "nej, forventeligt ikke, vi skal jo først have diskuteret detaljerne i den og fundet os til rette, både i forhold til lovgivning og gode argumenter hele vejen rundt!" Det er hvad vi forbinder med 'working mode': at tage nysgerrigt og fordomsfrit imod modige forslag og så arbejde konstruktivt videre med dem, indtil vi lander på noget, der giver mening.
Vi skal altid lære, og der er også noget at lære af denne budgetproces. Vi er absolut med på at bidrage til en ændring af 'mindset' i kommunalbestyrelsen, hvor vi hele året idéudveksler omkring forslag, der er både udviklende og besparende. Og vi vil også meget gerne være med til at inddrage brugere og borgere tidligere og ikke kun i høringsprocessen, så de kommer mere på banen med, hvor det er, de synes, der kan udvikles, effektiviseres eller bespares. Sådan at budgetprocessen spredes ud over hele året i stedet for at være en koncentreret omgang i efteråret.
Gitte Kjær-Westermann, medlem af kommunalbestyrelsen (V)
