Venstre-ltk.dk/forside
Venstre - Vi kan gøre det endnu bedre
i Lyngby-Taarbæk

Suppleant for Christina Stenberg Lillie 1.10-3.12 2011

Økonomi:

En sund økonomi er et "must" og dels en forudsætning for at kommunen fortsat kan udvikle sig og dels at de kommunale kerneydelser kan blive endnu bedre.

Bibliotek:

Ændringerne på biblioteksområdet har givet øget besøgstal på Stadsbiblioteket. Behovet for P-pladser er steget, og trafiksituationen omkring biblioteket skal nytænkes. Toiletterne skal renoveres - de er en skændsel!

Materialekontoen skal have tilført ressourcer - lydbøger og andre digitale medier er hurtigere og smartere - men ikke nødvendigvis billigere.

Kommunens kunstsamling skal sælges - det er ikke en kommunal kerneopgave at være kunstsamler i så stort et omfang. 

Kultur:

Historien i Lyngby-Taarbæk skal frem i lyset. Historiske bygninger og steder skal markeds - for eksempel med et skilt. 

Trafik:

Rundkørslen ved Lyngby kirke er ikke en behagelig oplevelse for fodgængere og cyklister. Tiden er kommet til at lysregulere krydset.

Helt generelt skal der ske noget ved trafikken i Lyngby. Smarte P-søgesystemer skal hjælpe kunderne på rette vej, og en bybus skal i myldre - indkøbstiden sikre en smidig transport i byen. 

Rådhus:

Jeg har i mange år haft en drøm om, at det tocifrede millionbeløb kommunen betaler for lejen af administrationsbygningen i Lyngby Storcenter blev brugt til at skabe et bedre rådhus. En udbygning af rådhuset giver både bedre vilkår for personale og for borgerne. For eksempel kan nye mødelokaler bruges aktivt af det store og rige foreningsliv i kommunen.

Kanalvej:

Hvorfor ikke overdække den del, der ligger ned mod stationen. Her kunne man torsdag, fredag og lørdag holde marked, og om søndagen loppemarked. Overdækningen skal ikke være en hindring for parkering de øvrige dage. Det vil give et tiltrængt løft til handelslivet i Lyngby. 

Ældrepleje:

Gode tidssvarende plejehjem i et passende antal er sammen med et veluddannet og engageret personale en forudsætning for en god ældrepleje. Men også pårørende har ressourcer som med fordel kan bruges til at skabe en bedre livskvalitet for de ældre - ja, for hele familien.

Det er svært når far eller mor skal på plejehjem. Hvordan kan kommunen hjælpe familien og den ældre på vej, og hvordan kan de pårørende yde en indsats? Det er et spørgsmål, som jeg synes vi skal besvare i Lyngby-Taarbæk.

Dorthe la Cour

Dorthe la Cour
Hummeltoftevej 150
2830 Virum

Tlf. 51 29 56 64
dorthe@venstre-ltk.dk

Copyright Venstre i Lyngby-Taarbæk 2009-2012