Borgerne ringede flittigt til borgmesteren
11. december 2011, kl. 03:40Onsdag den 7. december var det Søren P. Rasmussen, der tog telefonen, når borgerne ringede.
I to timer talte Søren med borgerne om mangt og meget - fra sociale udfordringer til beskæring af træer.
Det var en god oplevelse for mig, og jeg håber også, at de borgere, der kom igennem syntes om det. Der var især en opringning, som gjorde et stort indtryk på mig. En flygtning fra Iran havde nogle udfordringer, han gerne vil tale med mig om Under samtalen nævnte han, at han havde aldrig drømt om, at man sådan bare kunne ringe til en borgmester, fortæller Søren P. Rasmussen.
Det var ikke alene ønsker til kommunen, som Søren efterlyste, han ville også meget gerne have gode idéer. Og det leverede især en dame fra Sorgenfri.
Tilsyneladende er der nogle drenge, som har stor fornøjelse af at bygge naturhuler i Åmosen. Desværre bliver disse huler fjerne af de, der passer området. Jeg synes, vi i kommunen skal arbejde videre med at udpege områder i vores natur, hvor det er muligt at lege - naturligvis uden papir, plastik og lignende, siger borgmesteren.
Telefon til borgmesteren var så stor en succes, at Søren overvejer at gentage succes'en inden for nærmeste fremtid.



