Venstre-ltk.dk/forside
Venstre - Vi kan gøre det endnu bedre
i Lyngby-Taarbæk

Børn – Tid og hænder til vores mindste

Dette var Venstres oplæg til kommunalvalget i 2009:

Tryghed og nærvær er vigtigt for at give børn den bedste start på livet. Der skal være et bredt udbud af forskellige pasningstilbud, så forældre kan vælge det tilbud de mener bedst vil opfylde deres behov.

Mangfoldighed og forskellighed er afgørende for Venstre; vi må ikke tro at vi altid ved bedst. Der skal være plads til forskellige pædagogiske metoder. Vi ønsker større brug at den vidunderlige natur i kommunen for at give børn nogle fantastiske oplevelser. For Venstre er det en styrke at der både findes kommunale institutioner, private institutioner, selvejende institutioner, dagpleje og pasning af egne børn.

De sidste års massive nedskæringer har medført utryghed og mangel på hænder i vores institutioner. Vi ønsker en målrettet indsats at genoprette tilliden og skabe forhold for vores børn som vi vi synes vi kan være bekendt. Venstre har tillid til at man ude i de enkelte institutioner kan løfte opgaverne og vil lægge detailstyringen bag os. Kommunalpolitikerne skal vise en retning og have fokus på de langsigtede mål for kvalitet og indhold. Hvis der er regler som ikke giver mening skal vi bruge regeringens udfordringsret så lokale løsninger kan erstatte centrale regler. Vi ønsker:

  • At efteruddannelsen styrkes for at give medarbejderne de bedste muligheder for at bruge og udvikle deres faglige kompetencer.
  • Fokus på børn frem for skemaer.
  • Udvikling af samarbejde på tværs af institutioner for at udvikle og inspirere hinanden.
  • Mulighed for at den enkelte institution kan få egen økologiske madordning, skovgrupper m.m.
  • En plan for renovering af daginstitutionerne over de næste 4 år så der skabes gode rammer for børn og personale.
  • At sikre plads og muligheder for alle børn samt understøtte børn med særlige behov.
  • At normeringerne skal op så der bliver mere tid til børnene, og vi kan reducere antallet af  lukkedage/uger.
  • Kvalitet og tid til børn skal i centrum.

Brug af grønne områder.

Børn
Copyright Venstre i Lyngby-Taarbæk 2009-2012